Pressemeddelelse

Exitcirklen søger nye højder og vil være landsdækkende

Exitcirklen – veje ud af psykisk vold kan med glæde og stolthed meddele, at vi har fået en ny ekstern bestyrelse bestående af:

  • Christina Rosendahl (Filminstruktør og forkvinde for Danske Filminstruktører)
  • Petter Gilsvik (Direktør for Dutrupgaard)
  • Andreas Gylling Æbelø (Direktør for AIDS-Fondet)
  • Robert Beckerman ( Global Leader of IKEA Children)
  • Lotus Turell (Foredragsholder og forfatter til bogen “Hemmeligheder for pige”)
  • Kaspar Colling (Forfatter)

Denne gruppe af ildsjæle vil bistå Exitcirklen i at sætte psykisk vold på landkortet og aftabuisere det at være offer for psykisk vold og social kontrol.

Exitcirklen satte psykisk vold på dagsordenen i 2014 og har i mere end fire år hjulpet psykisk voldsramte med at udfordre og undslippe de vedligeholdende psykiske voldscirkler. Vi har allerede etableret os i Danmarks fire største byer og ønsker at nå ud til endnu flere. I alle egne af landet lever psykisk voldsramte, som har brug for hjælp og støtte.
Formålet med vores nye eksterne bestyrelse er at udvikle Exitcirklen med henblik på at blive landsdækkende samt udbrede kendskabet til psykisk vold – herunder de alvorlige følgekonsekvenser af denne ofte skjulte voldsform. Bestyrelsens tværfaglige kompetencer inden for erhverv, organisation, økonomi, medier, kunst, litteratur, film mv. vil i den sammenhæng komme i spil.

Til at hjælpe os med opgaven har Exitcirklen endvidere en kvalificeret gruppe af ambassadører, der repræsenterer forskellige generationer og faglige genrer:

  • Nina Groes (Direktør og stifter af strategibureauet GROES, fhv. direktør for KVINFO)
  • Emma Holten (Debattør, foredragsholder og feministisk aktivist)
  • Sara Al-Naser (Skuespiller)
  • Vincent Hendrichs (phil.Ph.d.og professor i formel filosofi ved KU, Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS))
  • Nazir Afzal (Advokat med fokus på vold mod kvinder og seksuelt misbrug af børn, Fhv. administrerende direktør for Sammenslutningen af Politi- og Kriminalkommissærer i England)
  • Afshin Firouzi (Skuespiller og foredragsholder om ”at være mand og udsat for psykisk vold”)