Københavns Kommune støtter Exitcirklen- Nej til psykisk vold.

Københavns Kommune støtter Exitcirklen- Nej til psykisk vold.

Exitcirklen modtager 35.000 kr. fra Københavns Kommune den 10. dec. 2014 til supervision og koordination af frivillige medarbejdere. Det konkrete argument for bevillingen er, at projektet tilbyder en indsats, som kommunen ikke selv tilbyder, og dækker et specifikt behov hos en målgruppe, som har vanskeligt ved at finde tilbud. Indsatsen supplerer desuden kommunens rådgivningstilbud.

Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE

Danmark har fået sin første Exitcirkel for piger og kvinder som er udsat for psykisk vold og social kontrol.

Psykisk vold og social kontrol er på den politiske dagsorden i Danmark. Heldigvis for problemet er enormt og råber på synlighed, fokus, faglighed, åbenhed og handling.

Den 4. September 2014 åbnede Danmarks første Exitcirkel- Nej til psykisk vold og social kontrol. Exitcirklen som mødes 2 timer ugentligt på Amager i smukke, trygge, anonyme rammer tæller i dag 10 kvinder og derfor åbner Exitcirklen- Nej til psykisk vold to nye Exitcirkler. En på Nørrebro i Januar 2015 og en i Århus februar 2015. Formålet er at dele livshistorier, erfaringer og håb for derigennem at genfinde styrken og modet til at bryde med den psykiske vold. Samt at tilegne effektive metoder (den kognitive metode) til at tackle og bearbejde de ar, den psykiske vold efterlader samt metoder til at bryde med den psykiske vold.

Exitcirklen ønsker endvidere at gøre op med tabuer omkring psykisk vold bl.a. ved at gøre op med 3 myter:

1: at psykisk vold rammer svage piger/kvinder.

2: at psykisk vold primært er et etnisk/muslimsk problem.

3: at psykisk vold ikke er ligeså alvorligt som fysisk vold.

  1. psykisk vold kan ramme alle mennesker også stærke, handlekraftige, målrettede piger/kvinder og drenge/mænd.
  2. Psykisk vold og social kontrol er et universelt fænomen og forekommer indenfor alle religioner, kulturer og miljøer.
  3. Psykisk vold efterlader evige ar i sjælen, som er ligeså alvorlige som fysisk vold.

Holdet bag Exitcirklen er alle professionelle fagfolk eller unge under relevant uddannelse herunder mange med en flerkulturel muslimsk kulturbaggrund. Vi har derfor en særlig for-forståelse for unge med flerkulturelle rødder. Samtidig holder vi fast i universelle løsningsmodeller og metoder. Således tackler Exitcirklen psykisk vold og social kontrol som et universelt fænomen.

www. exitcirklen.dk

Kontakt: Projektleder Sherin Khankan: mail: Sherin@exitcirklen.dk

Etablering af individuelle forløb- ud af radikale miljøer

Individuelle forløb med unge der er havnet i radikale miljøer eller pårørende til unge i radikale miljøer.  

Flere unge oplever psykisk vold og social kontrol, som en følge af miljøer med streng religiøs social kontrol. Exitcirklen stifter derfor individuelle samtaleforløb i København som et supplement til de eksisterende Exitcirkler. Disse forløb vil fokusere på social kontrol, religiøs social kontrol og give eksempler på veje ud af ekstreme miljøer. De individuelle forløb er for unge mennesker, som er havnet i radikale miljøer og har et ønske om at forlade disse miljøer eller allerede har forladt disse miljøer. Samt til pårørende. Er du forældre, søster, bror, kæreste, forlovet eller gift med en som er havnet i et ekstremt miljø så kan du søge hjælp til at tackle situationen og dele dine erfaringer med andre. Exitcirklens individuelle forløb ledes af fagpersoner med muslimsk kulturbaggrund, som selv har erfaring med at være i radikale miljøer eller erfaring med at være pårørende til folk i radikale miljøer og som samtidig besidder faglig viden på området .

Exitcirklen har nedsat en bestyrelse

Exitcirklen- Nej til psykisk vold og social kontrol blev etableret som en frivillig non-profit organisation d. 31. August 2014. Foreningen afholdte stiftende generalforsamling d. 11. September 2014 og konstituerede ved samme lejlighed en bestyrelse bestående af Sherin Khankan, Ellen Margrethe Gylling, Khaterah Parwani, Petter Gilsvik, Abdulqadir Bashir Hussein, Christina Aida Crosby-Nielsen og Karim Maktabi.

Du er ikke alene- Sammen er vi stærke- Der er altid en vej ud

 

 

Exitcirklen er åbnet

Danmark har fået sin første Exitcirkel- nej til psykisk vold.

Du er ikke alene- Sammen står vi stærke- Der er altid en vej ud

EXITCIRKLEN & HELTESKOLEN

Exitcirklen har indgået tværfagligt samarbejde med leder og stifter af Helteskolen.dk, Karim Maktabi, som er tilknyttet projektet som konsulent. Karim Maktabi skal besøge Exitcirklerne 1 gang månedligt og bl.a. vejlede/undervise medlemmer af Exitcirklerne samt frivillige til vores såkaldte temamøder. Til at begynde med Pige/kvinde Exitcirklen men på sigt især den exitcirkel som specifikt er rettet mod børn og unge og ofre for psykisk vold i forbindelse med mobning på skoler og sociale medier. Maktabi arbejder med at styrke børn og unge i at finde deres egen indre helt eller heltinde, bl.a. via fokus på kroppen og kropsholdning. Helteskolen uddanner børn, unge og voksne, har dokumenteret effekt og er aktive på mange danske skoler. HELTESKOLEN har fokus på integritet og personlig værdighed og er et tilbud om at tage ansvar, stå ved sig selv og de særpræg man har”. Fortrængte følelser gør os mindre hele, og bliver til fysiske spændinger i kroppen, og tilbageholder meget energi. Heltetræningen handler om at frigive den kropslige energi, ved at afdække og erkende den.

SKANDINAVISK SAMARBEJDE

Der satses på nye Exitcirkler- nej til psykisk vold- andre steder i Danmark og på længere sigt i andre skandinaviske lande. I forbindelse med fremtidig udvidelse til andre skandinaviske lande, er der indgået begyndende samarbejde med Direktør Petter Gilsvik som også sidder i bestyrelsen for foreningen Exitcirklen. Petter Gilsvik er leder af Dutrupgaard i Snekkersten og stifter af Det Internationale hus i Stavanger. Der er indgået aftale om at starte Exitcirkler op i Stavanger i 2017, hvis Exitcirklerne viser sig at have dokumenteret effekt i Danmark.